Definition of evenio
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1005302
1.
LEM
ēveniō, ēvenīre, ēvēnī, ēventus
verb (4th conjugation)
  1. to come out, come forth
  2. [figuratively] to fall out, come to pass, happen, befall, betide
  3. [impers] it happens
  4. to proceed, follow, result, turn out, issue, end
Abbreviations
ē-veniō vēnī, ventus, īre, to come out, come forth: Merses profundo, pulchrior evenit, H.

— Fig., to fall out, come to pass, happen, befall, betide: si tibi evenerit quod metuis ne accidat: ut alia Romae eveniat saepe tempestas: ubi pax evenerat, had been concluded, S.: ne idem eveniat in meas litteras, befall: Genucio ea provincia sorte evēnit, fell to, L.: tibi hoc incommodum evenisse iter, has been a hardship, T.

—Impers, it happens: evēnit, senibus ambobus simul Iter ut esset, T.: forte evēnit ut ruri essemus: at tibi contra Evenit, ut, etc., H.

— To proceed, follow, result, turn out, issue, end (of things): quorsum eventurum hoc siet, T.: ex sententiā, T.: (auspicia) sibi secunda evenerint: cuncta prospera eventura, S.: mihi feliciter: bene, S.: contra ac dicta sint.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right