sortilegus, a, um, adj. sors-lego, foretelling, prophetic. adj.: Delphi, Hor. A. P. 219.
— Subst.:
sortilegus, i, m., a fortune-teller, soothsayer, diviner by lots or from oracles, Varr. L. L. 6, ยง 65 Mull.; Cic. Div. 1, 58, 132; 2, 53, 109; Luc. 9, 581.