Definition of jurgo
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 2031273
1.
LNS
jurgō, jurgāre, jurgāvī, jurgātus
from jus, not a compound of ago, v. Ritschl. Opusc. 2, 427
verb (1st conjugation)
  1. Neutr
  2. To quarrel, brawl, dispute, scold
  3. To sue at law
  4. to chide, censure, blame
Abbreviations
jurgo, āvi, ātum (ante-class. jurigo, Plaut. Merc. 1, 2, 9; Brix ad Trin. 1, 2, 30), 1, v. n. and a. [from jus, not a compound of ago, v. Ritschl. Opusc. 2, 427]. Neutr. To quarrel, brawl, dispute, scold: cedo, quid jurgabit tecum? Ter. Andr. 2, 3, 15: cum Davo egomet vidi jurgantem ancillam, id. ib. 5, 1, 19; Suet. Ner. 5: jurgare igitur lex putat inter se vicinos, non litigare, Cic. Rep. 4, 8, 4 (ap. Non. p. 430): ne jurgares quod, Hor. Ep. 2, 2, 22.

— To sue at law: apud aediles adversus lenones jurgare (al. jurgari), Just. 21, 5, 7: in proprio foro, Cod. Th. 2, 1, 6; 11, 33, 1.

— Act., to chide, censure, blame: haec jurgans, Liv. 8, 33; 10, 35: istis Jurgatur verbis, Hor. S. 2, 2, 100.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right