Definition of impolite
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 2027213
1.
LNS
impolītē
impolitus
adverb
  1. without ornament
Abbreviations
impolītus (inp-), a, um, adj. 2. in-politus, unpolished, rough (class.). Lit.: structurae lapidum impolitorum, Quint. 8,63.

— Trop., unpolished, inelegant, unrefined (class.): orationes Catonis valde laudo, significant enim quandam formam ingenii, sed admodum impolitam et plane rudem, Cic. Brut. 85, 294; cf.: genus hebes atque impolitum, id. de Or. 2, 31, 133: Timaeus ipsa compositione verborum non impolitus, id. ib. 2, 14, 58: grammaticus, Quint. 1, 5, 7: impolitae vero res et acerbae si erunt relictae, efferent se aliquando, etc., i. e. unfinished, Cic. Prov. Cons. 14, 34.

* Adv.: impolītē, without ornament: tibi breviter impoliteque dicenti, Cic. de Or. 1, 49, 214.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right