Definition of abjuro
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 2000126
1.
LNS
abjūrō, abjūrāre, abjūrāvī, abjūrātus
ab, juro
verb (1st conjugation)
  1. to deny any thing on oath
Abbreviations
ab-jūro, āvi, ātum, 1, v. a. (abjurassit for abjuraverit, Plaut. Pers. 4, 3, 9), to deny any thing on oath: rem alicui. ne quis mihi in jure abjurassit, Plaut. Pers. 4, 3, 9: pecuniam, id. Rud. prol. 14: creditum, Sall. C. 25, 4.

—Absol., Plaut. Curc. 4, 2, 10; cf.: mihi abjurare certius est quam dependere, * Cic. Att. 1, 8, 3.

—Poet.: abjuratae rapinae, abjured, denied on oath, Verg. A. 8, 263.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right