Definition of ructo
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1014399
1.
LEM
rūctō, rūctāre, rūctāvī, rūctātus
of * rugo-- RV-
verb (1st conjugation)
  1. freq. of * rugo
  2. rV-, to belch, eructate
Abbreviations
rūctō āvī, ātus, āre freq. of * rugo

— RV-, to belch, eructate: cui ructare turpe esset: bene, Iu.: glandem, to belch up, Iu.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right