Definition of refuto
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1014010
1.
LEM
refūtō, refūtāre, refūtāvī, refūtātus
FV-
verb (1st conjugation)
  1. to check, drive back, repress
  2. [figuratively] to repel, repress, resist, restrain, oppose
  3. to repel, rebut, confute, refute, disprove
Abbreviations
refūtō āvī, ātus, āre re+FV-, to check, drive back, repress: nationes refutandas bello putare.

—Fig., to repel, repress, resist, restrain, oppose: vi vim oblatam: refutetur ac reiciatur ilie clamor: ad mortem si te (fors dicta refutet!) Prodiderim, may fate avert, V.

—To repel, rebut, confute, refute, disprove: videntur ea esse refutanda: te refutandum arbitrari: nostra confirmare argumentis, deinde contraria refutare: oratio re magis quam verbis refutata: tribunos oratione.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right