Definition of pudeo
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1013391
1.
LEM
pudeō, pudēre, puduī, puditus
4 PV-
verb (2nd conjugation)
  1. [intransitively] to be ashamed, feel shame
  2. [transitively] to make ashamed, put to shame, humiliate
Abbreviations
pudeō uī or puditum est, ere 4 PV-.

—Intrans, to be ashamed, feel shame: non simultatem meam Revereri! non pudere! T.: inducitur ad pudendum.

—Trans, to make ashamed, put to shame, humiliate: quem neque pudet Quicquam, T.: me quid pudeat, qui? why should I be ashamed?: et sero et nequicquam pudet (sc. te): fratris me Pudet, T.: homines infamiae suae: cuius eos non pudere demiror: Eheu cicatricum et sceleris pudet, H.: pudet deorum hominumque, before gods and men, L.: patris mei meūm factūm pudet, I am ashamed before my father of my deeds, Enn. ap. C.: pudet Dicere hac praesente verbum turpe, T.: nec pudet fateri nescire quod nesciam: Scripta pudet recitare, H.: pudebat Macedones urbem deletam esse, Cu.: nonne esset puditum, legatum dici Maeandrium?

—With supin. abl.: pudet dictu, Ta.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right