Definition of interpello
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1008593
1.
LEM
interpellō, interpellāre, interpellāvī, interpellātus
1 PAL-
verb (1st conjugation)
  1. to interrupt, break in upon
  2. to urge as an objection
  3. to disturb, hinder, obstruct, molest
  4. to hinder, prevent, obstruct
Abbreviations
interpellō āvī, ātus, āre 1 PAL-, to interrupt, break in upon: interpellando trahere tempus, S.: Interpellandi locus erat, H.: alqm ingressum in sermonem, Cs.: nihil te interpellabo: ab alqo interpellari, Cu.

—To urge as an objection: quod priore actione interpellavit.

—To disturb, hinder, obstruct, molest: in suo iure se, Cs.

—To hinder, prevent, obstruct: alveolum, Cu.: partam iam victoriam, Cs.: poenam, L.: haec res interpellata bello refrixerat: Pransus quantum interpellet inani Ventre diem durare, H.: tribunis interregem interpellantibus, ne, etc., interpose their veto, L.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right