interpellō āvī, ātus, āre 1 PAL-, to interrupt, break in upon: interpellando trahere tempus, S.: Interpellandi locus erat, H.: alqm ingressum in sermonem, Cs.: nihil te interpellabo: ab alqo interpellari, Cu.
—To urge as an objection: quod priore actione interpellavit.
—To disturb, hinder, obstruct, molest: in suo iure se, Cs.
—To hinder, prevent, obstruct: alveolum, Cu.: partam iam victoriam, Cs.: poenam, L.: haec res interpellata bello refrixerat: Pransus quantum interpellet inani Ventre diem durare, H.: tribunis interregem interpellantibus, ne, etc., interpose their veto, L.