Definition of declino
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 1004028
1.
LEM
dēclīnō, dēclīnāre, dēclīnāvī, dēclīnātus
CLI-
verb (1st conjugation)
  1. to bend aside, turn away
  2. to deflect, turn away
  3. to avoid, evade, shun
  4. to lower, close, let sink
  5. [figuratively] to turn aside, deviate, turn away, digress
  6. to turn aside, cause to differ
Abbreviations
dēclīnō āvī, ātus, āre CLI-, to bend aside, turn away: ad dexteram de viā: si omnes atomi declinabunt (i. e. oblique ferentur): via ad mare declinans, L.

—To deflect, turn away: agmen, L.: cursūs, O.

—To avoid, evade, shun: urbem: ictum, L.

—To lower, close, let sink: dulci lumina somno, V.

— Fig., to turn aside, deviate, turn away, digress: de statu suo: a religione offici: aliquantulum a proposito: ut eo revocetur unde huc declinavit oratio: quantum in Italiam declinaverat belli, L.: paulatim amor, decreases, O.

—To turn aside, cause to differ: mulier declinata ab aliarum ingenio, differing, T.

—To turn off, ascribe: adversa in inscitiam Paeti, Ta.

— To turn from, avoid, shun: (oratio) declinat impetum: laqueos iudici: vitia: societate culpae invidiam, Ta.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right