Definition of torpesco
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y zgo back
Orthography ID = 2060110
1.
LNS
torpescō, torpescere, torpuī, -
torpeo
verb (3rd conjugation)
  1. to grow stiff or numb, to become useless or torpid
  2. to become dull, grow dim
  3. to become listless, dull, inactive, indolent
Abbreviations
torpesco, pui, 3, v. inch. n. [torpeo], to grow stiff or numb, to become useless or torpid. Lit.: pars corporis torpescit, Plin. 11, 37, 89, § 220: elaeomeli qui bibere, torpescunt, id. 23, 4, 50, § 96: scorpiones visā lychnide torpescunt, id. 21, 26, 98, § 171: torpuerat gelido lingua retenta metu, Ov. H. 11, 82: torpuerant molles ante dolore genae, id. ib. 10, 44: quid tot dextrae? torpescent in amentiā illā? Liv. 23, 9, 6.

— Transf., to become dull, grow dim: (margaritae) flavescunt et illae senectā rugisque torpescunt, Plin. 9, 35, 54, § 109.

— Trop., to become listless, dull, inactive, indolent, etc.: ne per otium torpescerent manus aut animus, Sall. C. 16, 3; cf.: ingenium incultu atque socordiā torpescere sinunt, id. J. 2, 4: deliciis et desidia torpescere, Tac. H. 1, 71: vigor cogebatur senio torpescere rerum, Sil. 16, 14.
 
top_lefttop_controlrow1_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right
middle_left
middle_check
middle_arrow
middle_right